Når man kører fra København til Holbæk, krydser man en usynlig grænse. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvor den går. Men Grænsen deler de virksomheder der forstår betydningen af at have et brand, en grafisk identitet, og de virksomheder der ikke gør.
Kommer man ud i det smukke Vestsjælland, kan man ofte møde virksomheder der har holdningen: den der lever skjult – lever godt. Vi tjener vores penge fordi vi er gode til det vi gør, og kunderne får vi på anbefalinger. Og det er jo godt nok, så længe det virker. Så længe man har fat i markedet, og ikke bliver presset.
Men alligevel anvender mange af disse virksomheder logoer på biler, brevpapir og facadeskilte. Og man gør en indsats for at blive genkendt. For eksempel kan man finde på at skrive ”rød” med rødt, i Vipperød, eller skrive Skævinge med kursiv, for at vække opsigt og for at målgruppen skal kunne huske ens logo. Så man er tilsyneladende godt klar over at logodesig har en hvis betydning, når det handler om at blive genkendt og husket. Trods det, tager man ikke opgaven alvorligt, og anvender for eksempel forskellige skrifttyper fra medie til medie, og lader skiltemaleren eller trykkeriet styre processerne, når der skal skabes nye emner der indgår i den grafiske identitet.
At lære disse virksomhedsledere og marketingfolk, at man skal tage opgaven mere alvorligt, er blevet en af mine opgaver. At lære disse virksomheder at branding – altså en konsistent, konsekvent og bevidst implementering af den grafiske identitet, er et meget vigtigt virkemiddel til at styrke markedspositionen når konkurrencen bliver hårdere, og det tyder alt på at den gør.
Jeg har talt med en del virksomhedsledere fra mellemstore virksomheder, og de synes ikke at have et ønske om en mere professionel håndtering af deres grafiske identitet. Det går jo godt, og der er ingen tegn på at det kommer til at gå dårligere.
Min egen designvirksomhed skal nok overleve, da der er mange opgaver for virksomheder der er nystartet, for virksomheder der ved noget om strategi og branding, eller virksomheder der allerede føler sig truet, og ønsker en mere markant profil. Men jeg kan være bekymret for de virksomheder der lever godt, trods at de lever skjult, for det er ikke sikkert de kommer til at leve længe.
Jeg er stadig lidt chokeret over at møde udtrykket blandt virksomheder der lever af at sælge varer og ydelser, og jeg gad godt vide hvordan det er opstået.
“Den der lever skjult – lever godt” er et udtryk der hører hjemme blandt spindoktorer, og krisespecialister i pr-bureauerne – ikke blandt virksomheder der skal leve af at sælge sig selv.
