Men nu til sagen…
Jeg ser bølger allevegne i disse tider, hvorfor ved jeg ikke, men det er som om de er begyndt at springe mig i øjnene. Det har fået mig til at tænke på hvad det er bølgen kan som grafisk element. Bølgen kan illustrere dynamik, og det er måske det der er intentionen bag anvendelse, men jeg ved det ikke. Der er mange midler til at udtrykke dynamicitet, og det er summen af det man gør, der er den eneste rigtige løsning. En bølge i bunden af brochuren gør det ikke alene. Det er indholdet – det man siger og det man gør, der først og fremmest skal være dynamisk, og så skal det følges op af den grafiske profil. Man kan være visuelt dynamisk i sit valg af skrifttype, i sit farvevalg og ikke mindst valg af farvekombinationer. Man kan være det i sin beskæring af billeder, og i sin anvendelse af grafiske elementer.

Carlsberg og Coca-Cola
De to store producenter af drikkevarer anvender bølger som en del af logoet, og Coca-Cola har også en bølge som de anvender særskilt, men disse bølger skal muligvis ses som en naturlig forlængelse af logoets oprindelige skrift – den håndtegnede skrå skrift – og de svungne former der følger med C’et i Coca-Cola og g’et i Carlsberg.

Sparekassen Sjælland
I Holbæk ligger hovedsædet for Sparekassen Sjælland, og de benytter sig også af en bølge i mange af deres grafiske udgivelser. En bølge der placeres nederst i annoncer og brochuremateriale, og som går igen på hjemmesiden. Bølgen har ikke nogen direkte reference til logoet, men er tilføjet senere som et grafisk element der skal skabe genkendelighed og dynamicitet.

Hill & Knowlton U.S.A.
Hill & Knowlton der er et stort verdensomspændende pr-bureau. De er medlem af WPP, et selskab der blandt andet består af marketing, reklame og pr -bureauer, og som har over 2.000 kontorer og mere end 141.000 ansatte. Hill & Knowlton anvender også en “dynamisk” bølge på deres hjemmeside. En hjemmeside der blev relanceret i foråret/sommeren 2008.

Arnakke.dk
Den lille hjemmeside for grundejeforeningen i det smukt beliggende Arnakke ved Tempelkrogen, har såmænd også en bølge. Her er jeg ikke uden skyld, idet det er undertegnede der har lavet siden. Men det var før jeg blev opmærksom på alle de bølger der er rundt omkring.

Jeg har fundet flere bølger – se her…
I mit digitalkamera sidder der et hukkommelseskort der kan indeholde imponerende 4 Giga Bytes. Det betyder mange billeder i høj kvalitet, og det kan jeg kun være tilfreds med. Kortet er produceret af SanDisk, og hvad ser jeg når jeg hiver kortet ud for at overføre billeder til pc’en… en bølge, ja hele baggrunden består nærmest af bølger.

Alt i alt…
Så er der jo ikke noget galt i at anvende bølger, de kan være dekorative elementer, og der kan være en god grund til at de skal være der. Det sjove ved disse bølger jeg her har nævnt, er at de alle sammen ligner hinanden meget. Det er som om at en “corporate bølge” skal have en bestemt amplitudekarakteristik. Jeg ved det ikke – jeg faldt bare over en masse bølger, og møder sikkert flere på min vej, og nu har jeg delt det med dig. Juhuuu bølge!

Rul bølger... rul

Continental og Coca Cola ser ud til at have deres reklameskilte i orden, selv lavprisbilen KIA, har styr på det, men superbranded, der vil være et af de mest synlige ølmærker i fodbold, har et forvansket logo siddende på sidelinien.

Det er utilgiveligt, og uforståeligt, og kan skyldes en fejl hos producenterne, eller hos dem der har regnet kameravinkler ud. Uanset hvad, så ser de andre logoer ud som de skal. Coca Cola har beskåret deres hårdt, og det er helt i orden, men at trykke det sammen som Carlsbergs, det må bero på en fejl.

Skiltet kan være designet til at sidde bag mål, for så vil det have et naturligt format, når kameraet filmer fra tribunen midt på stadion. Dog skal man huske de mange fotografer rundt om på stadion, der fotograferer fra andre vinkler. Alt i alt må læren være at man skal gengive sit logo som det er skabt, og lade vinkler være vinkler.

Kom ind i kampen Carlsberg.

Kommer man ud i det smukke Vestsjælland, kan man ofte møde virksomheder der har holdningen: den der lever skjult – lever godt. Vi tjener vores penge fordi vi er gode til det vi gør, og kunderne får vi på anbefalinger. Og det er jo godt nok, så længe det virker. Så længe man har fat i markedet, og ikke bliver presset.

Men alligevel anvender mange af disse virksomheder logoer på biler, brevpapir og facadeskilte. Og man gør en indsats for at blive genkendt. For eksempel kan man finde på at skrive ”rød” med rødt, i Vipperød, eller skrive Skævinge med kursiv, for at vække opsigt og for at målgruppen skal kunne huske ens logo. Så man er tilsyneladende godt klar over at logodesig har en hvis betydning, når det handler om at blive genkendt og husket. Trods det, tager man ikke opgaven alvorligt, og anvender for eksempel forskellige skrifttyper fra medie til medie, og lader skiltemaleren eller trykkeriet styre processerne, når der skal skabes nye emner der indgår i den grafiske identitet.

At lære disse virksomhedsledere og marketingfolk, at man skal tage opgaven mere alvorligt, er blevet en af mine opgaver. At lære disse virksomheder at branding – altså en konsistent, konsekvent og bevidst implementering af den grafiske identitet, er et meget vigtigt virkemiddel til at styrke markedspositionen når konkurrencen bliver hårdere, og det tyder alt på at den gør.

Jeg har talt med en del virksomhedsledere fra mellemstore virksomheder, og de synes ikke at have et ønske om en mere professionel håndtering af deres grafiske identitet. Det går jo godt, og der er ingen tegn på at det kommer til at gå dårligere.

Min egen designvirksomhed skal nok overleve, da der er mange opgaver for virksomheder der er nystartet, for virksomheder der ved noget om strategi og branding, eller virksomheder der allerede føler sig truet, og ønsker en mere markant profil. Men jeg kan være bekymret for de virksomheder der lever godt, trods at de lever skjult, for det er ikke sikkert de kommer til at leve længe.

Jeg er stadig lidt chokeret over at møde udtrykket blandt virksomheder der lever af at sælge varer og ydelser, og jeg gad godt vide hvordan det er opstået.

“Den der lever skjult – lever godt” er et udtryk der hører hjemme blandt spindoktorer, og krisespecialister i pr-bureauerne – ikke blandt virksomheder der skal leve af at sælge sig selv.